Skip to content

Power BI goes premium

Power BI tager nu et kæmpe skridt frem mod at blive klar til de helt store virksomheder med dagens lanceringen af Power BI Premium. Med Power BI Premium får man:

  • Dedikeret hardware
  • Gratis distribution til alle – både internt og eksternt
  • Ingen restriktioner på refresh rate og størrelse af datasæt
  • Publish til on-premises Power BI report server

Det er ekstra funktionalitet målrettet de helt store løsninger og prisen er da også her efter. Prisen bliver nemlig $5.000 pr. måned pr. node. Det er muligt at købe ekstra og/eller større “nodes”, hvis man har rigtig mange brugere og vil sikre super performance til alle. Ud over den faste pris pr. måned skal man købe pro licenser til alle de brugere som skal publishere, dele og samarbejde om indhold.

Den “gamle” licensmodel med free og pro er altså stadig gældende – dog med det lille tvist at free users mister adgang til at distribuere, dele og samarbejde om indhold. Det bliver dog en blød overgang, da Microsoft har valgt at give alle nuværende aktive free users et års gratis abonnement på pro.

Det er forholdvis enkelt at lave en simpel beregning på, om det økonomisk kan betale sig at tilkøbe Power BI Premium. Hurtig hovedregning vil sige at man mindst skal have 500 pro licenser ($5.000 / $10) før det er en god forretning at skifte. Læg dertil at man stadig skal have pro licenser til de brugere der skal publishere, dele og samarbejde og så er man nok på 600 brugere.

En ting er det økonomiske aspekt – noget andet er den ekstra funktionalitet og specielt muligheden for publish til on-premises Power BI report server. Dette kunne helt sikkert også trække nogle kunder over på Power BI Premium.

Den sidste store nyhed med Power BI Premium er muligheden for gratis at dele til eksterne brugere. Helt specifikt bliver Power BI Embedded lagt ind under Power BI Premium og prisen pr. session forsvinder. Derudover bliver det muligt at trække data via on-premises gateway, hvilket åbner op for mange flere datakilder!

Læs mere i det officielle whitepaper: https://aka.ms/pbipremiumwhitepaper

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *