Det er med stor glæde at jeg kan offentliggøre, at Orange Man afholder endnu et Microsoft BI aspirantforløb med start 3. februar 2015. Målgruppen er konsulenter/udviklere med ingen eller kun nogen erfaring, som har behov for at få styr på den praktiske anvendelse af teknologierne.
Forløbet er baseret på mange års dagligt arbejde med værktøjerne og er fuldt fleksibelt, så der er mulighed for at deltage i hele forløbet eller udvælge de moduler du/I finder relevante. Modulerne er som følger:
- Introduktion til BI og Dimensional Modeling (1 dag)
- Introduktion til BI tools og DB udvikling med SSDT og SSMS (1 dag)
- Introduktion til T-SQL (1 dag)
- Integration Services (2 dage)
- Analysis Services (2 dage)
- Reporting Services (2 dage)
- BI med Power Pivot og Excel 2013 (1 dag)
- Power BI (1 dag)
- Introduktion til MDX (1 dag)
- Introduktion til DAX (1 dag)
De 13 kursusdage bliver afholdt i Aarhus i perioden fra 3. februar til 21. april 2015. Der er Early Bird rabat ved tilmelding senest en måned inden det pågældende kursus.