Nyt fra Microsoft Data Insights Summit

Jeg havde fornøjelse at deltage på dette års Microsoft Data Insights Summit som blev afviklet i Seattle i starten af denne uge – en tre dages konference med 90% fokus på Power BI og de sidste 10% på Excel, Flow og PowerApps. Et virkelige spændende mix for sådan en som mig, hvis interesse område netop er på frontend delen af Microsoft BI. Normalt er mit faglige udbytte ikke så højt på konferencer, da jeg generelt holder mig meget godt ajour på udviklingen i det daglige. Men jeg må sige at jeg fik rigtig meget med hjem denne gang og forventer helt sikkert at deltage igen næste år.

Konferencen startede med en virkelig fed keynote, hvor der var en masse demo’er af nye Power BI features der kommer indenfor de næste 3 måneder:

  • Bookmarks = storytelling
  • Drill-through detail page
  • Databars i tabeller og matrixer
  • Quick insigths
  • Visio Online custom visual
  • PowerApps custom visual = writeback
  • What-if parametre
  • Browse Visual gallery
  • Timeline Storyteller custom visual

Alle de nye features blev fulgt op i en til flere sessions, hvor der blev offentliggjort flere detaljer. Foruden hvad der var med i keynoten så opfangede jeg disse yderligere nye features vi kommer til at se i Power BI:

  • Personlige filtre i rapporter
  • Power BI Desktop update via Windows Store
  • Power BI import til Azure Analysis Services inkl. web designer
  • Formatpainter i Power BI Desktop
  • Refresh Power BI dataset via REST API
  • Data driven Visio Diagrams
  • SSO til SQL Server Database via DirectQuery
  • Power BI embedded i PowerApps
  • Byg din egen Data Connector

Jeg kan anbefale at læse blog indlæg fra Chris Webb, som har skrevet lidt mere om de forskellige nyheder inklusiv en masse links til yderligere information. Derudover ligger der allerede nu optagelse af næsten alle sessions på YouTube: https://www.youtube.com/user/mspowerbi/playlists?shelf_id=9

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *